Hoppa över

TEKST: TINA IHLE SUNDBERG

BILLEDER: HENRIETTE BARCHAGER

Musik er en vigtig del af vores kulturarv og har alle dage været med til at forme os, som de mennesker vi er i dag. Musikken spiller en stor rolle i vores hverdag, helt uden vi lægger mærke til den – den er der bare. Musikken spiller i de forretninger vi handler i, i radioen der spiller ud over byggepladsen vi passere på vores vej - ja selv i toget eller på perronen, før der annonceres noget over højtaleren. Vi kan derfor have tendens til at tage musikken for givet. Men den får os også til at føle på bestemte måder og kan give et kreativt outlet til den som skaber musikken. Af samme grund blev det en vigtigt mission for Tietgen Handelsgymnasium, at skabe en musiklinje, hvor eleverne kan få et kreativt afbræk, der kan sætte fokus på musikkens vigtighed, og samtidig inspirere og tilføre ny energi til de øvrige fag.


Det er en smuk og solrig efterårsmorgen, da vi vender snuden mod Fyn. Her skal vi mødes med Nikolaj Bak, som er musik- og dansklærer på Tietgen Handelsgymnasium* i Odense. Nikolaj har på vegne af handelsgymnasiet, benyttet sig af BORG Sounds skole- og kulturservice*, for at få etableret et fuldt udstyret musiklokale samt separat øvelokale, til skolens nyoprettede musiklinje. Vi møder Nikolaj ved lærerværelset, hvor han byder os velkommen, inden vi bliver ført gennem Tietgens store flotte lokaler, ned til øvelokalet, som Tietgens musikelever kan få fri adgang til, så de kan øve uden for skolens almindelig åbningstider. 


Øvelokalet er aflangt og har en god størrelse, med smukke akustik paneler i træ langs den ene væg, mens væggen på modsatte side nærmest er et stort vinduesparti, i matteret glas – udstyret med store, tunge, lydisolerende gardiner, som kan trækkes for. Som en sjov detalje er der sat folie på vinduerne, der forestiller stregtegninger af musikere, der spiller på forskellige instrumenter. Lokalet er udstyret med alt det fornødne, så eleverne kan øve sig, som et fuldt band.

Vi fortsætter videre til det store musik- og teorilokale, som Nikolaj fortæller os, engang har været brugt til elever der sad og byggede robotter. Nu bærer lokalet klart præg af, at det bliver brugt i musikkens tegn i stedet. I midten af lokalet, står et par rækker med borde og stole, som vender mod lokalets store tavle, hvor Nikolaj underviser eleverne i musikteori. Nede bagest står to trommesæt, forskellige strengeinstrumenter, forstærkere percussioninstrumenter, sangmikrofoner, nodestativer og et PA anlæg – der står også et gammelt, smukt akustisk klaver i træ, som Nikolaj fortæller han reddede fra at blive smidt ud. Vi slår os ned ved et af bordene.

Musik kan noget helt særligt

Musik kan hjælpe os til at åbne op og bringe os sammen på en anden måde. Den skaber glæde og energi og kan være et kreativt og sjovt afbræk i hverdagens hamsterhjul, der til tider kan blive lidt for seriøst.

Nikolaj fortæller os, at for eleverne på Tietgen Handelsgymnasium er hverdagen fyldt med erhvervsrettede fag, der især indeholder tal og økonomi. Fag som kræver enormt meget koncentration og det at bruge hovedet intenst, i mange timer af gangen. Ledelsen har igennem en længere periode ønsket flere kreative fag og eleverne har samtidigt efterspurgt nogle lidt sjovere fag og det er her Nikolaj kommer ind i billedet. Tietgens rektor Dorthe har selv musikken kær, så for hende var det, ifølge Nikolaj, et stort ønske at implementere musik C som valgfag, som jo ellers hører til sjældenhederne på et handelsgymnasium.

 

Det var vigtigt for dem at etablere et lokale, som kunne give en flydende overgang mellem det teoretiske og praktiske, hvor de nemt kunne veksle imellem de to, for at skabe en dybere forståelse for teorien bag det de spiller.


 De fik udarbejdet en liste, over det udstyr de havde behov for, for at kunne oprette en seriøs musiklinje, og tog derefter kontakt til en række musikbutikker. For både Dorthe og Nikolaj var det vigtigt at handle lokalt, både for at kunne få den personlige vejledning og sparring de havde brug for, men også for det efterfølgende samarbejde, der måtte ligge i vedligeholdelse af musik lokalerne, samt eventuelle fremtidige tilføjelser. Valget faldt derfor på BORG Sound, hvor Nikolaj fik kontakt til Finn Bak, som er butikschef i afdelingen i Odense.

Nikolaj fortæller hvordan den overordnede oplevelse har været god og at Finn har været hurtig til at svare tilbage på deres spørgsmål. Han føler samtidig at der er blevet lyttet godt til deres behov og at opgaven er løst rigtig godt, selvom der har været et budget, de har skulle holde sig indenfor. Opgaven er også blevet løst hurtigt, på trods af den store mangel på varer i verden.  Her var Finn god til at komme med leveringsdygtige alternativer af høj kvalitet, som indeholdte de fornødne funktioner, men som samtidig var inden for budgettet, fortæller Nikolaj. Det var vigtigt for dem at få nogle instrumenter på begynderniveau, som samtidig var af en vis kvalitet, men som ikke væltede budgettet fuldstændig, og det synes han de har fået.


 For Nikolaj og Tietgen Handelsgymnasium er det vigtigt at sætte fokus på musikkulturen. »Jeg synes, som nyansat musiklærer, at det er fedt at skolen har haft denne her ambition og at de gerne har ville udbrede dette her, især på et Handelsgymnasium. Musik har i uddannelsessektoren, i mange år haft det svært og er måske blevet udkonkurreret en smule, af andre kreative fag. Derfor synes jeg det er fedt, at der er nogle skoler der går foran og siger: Hey, det er faktisk vigtigt det her. Det er vigtigt at eleverne får kendskab til musik, da det bidrager til deres dannelse – at de ved noget om musik og musikkultur i det hele taget.« siger Nikolaj og fortæller at det samtidig er med til at give eleverne et velfortjent afbræk og en ny energi efter de har haft en musiktime. »Det synes jeg denne her skole har været villige til at turde kaste sig ud i at prøve af og faktisk sætte alt ind på at få det til at lykkes og blive til noget. Så jeg satser selvfølgelig på der er to hold til næste år.« slutter han.

Den musikalske fødekæde

Vi i BORG Sound, synes det er rigtig vigtigt at støtte institutioner som Tietgen Handelsgymnasium, og ikke mindst folk som Nikolaj, som brænder for at holde liv i den musikalske fødekæde og på den måde værner om vigtigheden af den musikalske dannelse. Vi brænder for præcis de samme værdier og ønsker at være en primær  go-to sparringspartner for enhver organisation og institution der ønsker at styrke sit musiklokale. Vores kompetente og passionerede medarbejdere står klar med professionel vejledning til ethvert ønske og behov. Skal vi hjælpe dig, ligesom vi har hjulpet Nikolaj og Tietgen Handelsgymnasium? Så tøv endelig ikke med at tage kontakt til os.

Tietgen Handelsgymnasium

Nikolaj Bak er musiklærer på Tietgen Handelsgymnasiums nyoprettede musikvalgfag. Læs mere om Tietgen Handelsgymnasium og deres forskellige linjer på www.tietgen.dk

Gratis skole- & kulturservice

Få hjælp til at løse udfordringen i musiklokalet med BORGs gratis skole- og kulturservice. Efter aftale kommer en af vores dygtige medarbejdere og laver en grundig gennemgang af jeres behov og kommer med et skrædder- syet tilbud på at løse opgaven.